Print denne side

Opgave 11 - Wikis

Formålet med arbejdet i "Lek2r, en netværkswiki" er dels at give dig erfaringer med at arbejde i en Wiki, dels over tid at opbygge et netværk af Web 2.0 interesserede undervisere.
Den første forudsætning for netbaseret samarbejde er, at der er noget at samarbejde om. Det kan lyde banalt, men overses ofte og er ofte vanskeliggjort i de e-læringssystemer, der anvendes i dag (LMS'er som f.eks Blackboard og Fronter). Opgaverne i "Lek2r, en netværkswiki" er derfor dine første bidrag til dette netværk og samtidig også din adgang til de ressourser og ressourcepersoner, netværket består af, men det er ikke et styret undervisningforløb på samme måde som de foregående opgaver.

Opbygningen af "Lek2r, en netværkswiki"

Menuen i "Lek2r, en netværkswiki" består af 3 sektioner samt et link til "Lek2r, et undervisningsmateriale".

Du har allerede stiftet bekendskab med Wikien, da du lagde dit bloglink ind, og når du har opsøgt vejledningsforummet.

Opgave 11 handler om den midterste sektion (se den røde oval i billedet til højre), hvor du skal bidrage til vore fælles ressourcer.

Som du kan se, er der sammenhæng mellem undervisningsforløbet og undervisningsmaterialet menu. Det er de samme teknologier, der går igen begge steder. Forskellen består i, at det i "Lek2r, en netværkswiki" er dig, der skal bidrage.

Design princippet

Princippet i sideopbygninger er, at du på siderne Blogs, delicious, Flickr, LibraryThing, Wiki og YouTube skal lægge links til de teknologier, du har arbejdet med i de opgaver, du har løst indtil nu.
Mens du i opgaverne har skullet integrere teknologierne i din profilblog, skal du nu blot lægge links eller, hvis du ønsker det embedde en delicious cloud, et Flickr billede og en YouTube video.

Du skal altså ikke uploade billeder og video til Wikiens server, men trække dem ind fra andre teknologier, ganske som du gjorde i bloggen. Da Wikien her er en gratis Wiki, er der ikke serverplads til at store filtyper som billeder, lyd og video uploades til Wiki serveren.
Måden, du indsætter koderne fra andre teknologier er lidt anderledes end i bloggen, men ikke vanskeligere. Du skal klikke på "Widget" knappen i editoren / værktøjslinien og vælge "Other" i menuen på den boks, der kommer frem. Herefter indsætter du koden i tekstfeltet og gemmer ("Save" knappen).

Siderne Blog ressourcer, delicious ressourcer, Flickr ressourcer, LibraryThing ressourcer, Wiki ressourcer, YouTube ressourcer og Andre Ressourcer er beregnet til anmeldelser / vurderinger af teknologier. De teknologier, vi har anvendt gennem kursusforløbet, er anmeldt / vurderet allerede, så meningen er, at du skal bidrage med andre teknologier, du har kendskab til.
Der ligger et forslag til en "vurderings-skabelon" på siden "Om fælles ressourcer". Den skal tages som et forslag!

Desuden er der tilføjet endnu en side: "Andre ressourcer". Den er beregnet til teknologier, der ikke er omfattet af menuernes emner. Det kan f.eks. være Widgets, du har fundet eller noget om Google Maps.... kun fantasien sætter grænsen. Vurderings-skabelonen er sikkert for omfattende til Widgets, her er det nok vigtigere at skrive en forklaring på, hvad den teknologi kan, som Widget'en stammer fra.
Det kan sikkert føles som et uoverkommeligt krav lige nu, at skulle bidrage til netværkets ressourcesider, men de Widgets, du evt. har fundet frem til og integreret i din blog kunne være et godt sted at begynde. På Widget siden er der nederst på siden links til steder, hvor du kan finde disse.
TabelGif.gif
Menu.jpg

Dine ogaver

Du skal som minimum lægge din blog URL (internetadresse inkl. http:// ) på siden "Blogs", URL'en til din delicious på siden "delicious", URL'en til din Flickr på siden "Flickr" og URL'en til din LibraryThing på siden "LibraryThing".

Placering af Widgets

En Wiki er en webside, og det betyder ikke bare, at den ligger "ude på nettet", men at den er skrevet i en anden syntaks end et tekstbehandlingsdokument. Det betyder også, at det er meget vanskeligere at styre placering af elementer på siderne end du er vant til. En relativ simpel måde at styre placeringen af sideelementer, f.eks. Widgets på, er at bruge tabeller ("Table" knappen i editoren / værktøjslinien).

Tabeller er dog også svære at styre i en Wiki, så vort forslag er, at du kun lægger en række ind ad gangen med det antal kolonner, du har brug for. F.eks. som her:
1. klik på "Table"
2. vælg Colums: 5, Rows: 1
3. klik "Insert Table"
4. klik ind i en celle, så cursoren er i cellen
5. klik "Widget"
6. vælg "Other HTML"
7. indsæt koden fra Flickr
8. "Save"
Kastanje
Kastanje
Kastanje3
Kastanje7


Inspiration



Denne e-bog kan også give dig forslag til en start på selv at gå på opdagelse. Vi ved, at vi har udfordret dig, og du er sikkert mest optaget af at lære alle de nye ting grundigere at kende, men når den periode er overstået, håber vi jo at se dig i netværket igen.