print denne side

Opgave 1 - 5: Blog

Formålet med din blog er skabe en faglig profil, der giver dine medstuderende kendskab til dine interesser og dine kompetencer. Derfor anvendes bloggen i dette projekt på en ganske speciel - og måske lidt atypisk - måde. Vi arbejder med en blog som faglige profiler i dette forløb.
Der er derfor nogle ganske bestemte krav og opgaver, der skal løses i forhold til den blog, du skal oprette. Krav, der ikke falder indenfor de almindeligste blog genrer. Læs om Blogs .....

Grunden til, at vi har valgt denne form er, at for at indgå i et netværk, skal deltagerne være synlige. Ikke mindst da deltagerne i dette netværk aldrig mødes, skabes kendskabet til hinanden udelukkende gennem profiler og deltagelse. (for vigtigheden af profiler se Berlanga, Adriana J., Bitter-Rijpkema, Marlies E., Brouns, Francis and Sloep, Peter B.: "On the Importance of Personal Profiles to Enhance Social Interaction in Learning Networks.)

Opgave 1

Opret en blog i www.blogger.com
Vælg et layout, der ikke har er faste mål, f.eks et fra Minima serien.
En blog med et fast layout, der ikke ændrer sig uanset skærmens størrelse, er ofte mere læsevenlig end en blog, der indretter sig efter læserens skærmstørrelse. I en blog med et fast layout sikrer at linielængde, skriftstørrelse og linieafstand passer sammen. Til vort formål, vil der dog være ulemper, der langt overskygger disse fordele.
Vi vil anvende en række widgets (trække andre Web 2.0 teknologier ind i bloggen), og for ikke at løbe ind i problemer med størrelsen på disse widgets, anbefaler vi et flydende layout.

Rediger din blogger.com profil:

Gå til "Betjeningspanel" og rediger din profil. Tillad som minimumskrav "Del min profil", "Vis websteder, jeg er fast læser af".
Læs teksten Profil
BlogDump.jpg

Rediger dine blogger.com indstillinger:


Minimumskrav:
  • Vælg fanebladet "Indstillinger" og gå til "Formatering". Ændr indstillingerne her, så de afspejler dansk tidszone og tidsangivelser.
  • Vælg fanebladet"Kommentarer" og tjek at du har følgende indstillinger:
  • Kommentarer: Vis
  • Hvem kan kommentere? Registrerede brugere
  • Kommentarstandard for indlæg: "Nye indlæg har kommentar"
  • Formatér tidsstemplet
  • Vis ordbekræftelse for kommentarer? Ja
  • Rediger brugerprofil (minimum):
    • Beskyttelse af personlige oplysninger,aktiver "Del min profil"
    • Rediger profil, udfyld:
      • Placering
      • By
      • Land
      • Arbejde, vælg: Branche
      • Udvidede oplysninger, udfyld:
        • Interesser
        • Om mig
    • Rediger foto, upload profilbillede

Tilføj elementer:
  • Opret som minimum (i første omgang) elementerne "Etiketter", "Blogarkiv" og "Faste læsere"

Afslutning på opgave 1

Afslutning på opgave 1, grundstenen til holdets blogger-fællesskab:
  • Læg din blog URL i vejledningsforummet
  • Tilmeld dig som "Fast læser" af dine medstuderendes blogs efterhånden som deres URL'er bliver lagt i Wikien
  • Læg linket til din blog på netværkswikien, siden Blogs


Opgave 2

Skriv dit første indlæg i din blog. Indlægget kan f.eks. indeholde dine overvejelser over
  • din proces undervejs med bloggen, f.eks. hvilke overvejelser gjorde du dig? Hvor var du i tvivl? Hvilke valg foretog du, og på hvilken baggrund hviler dine beslutninger?
  • hvordan synes du Blogger.com's hjælpefunktion fungerer?
  • vil disse hjælpefunktioner være tilstrækkelige for din målgruppe som underviser?
  • læs dine medstuderendes blogs og kommenter evt. deres indlæg.
Tips
  • Giv altid indlæg en sigende overskrift
  • Overskriften er det første dine "Faste læsere" ser og den, de skal bruge for at tage stilling til, om de vil læse mere
  • Tildel alle indlæg en "Etiket"
  • En "etiket" er en kategorisering af alle dine indlæg, der strukturerer din blog og fungerer som "navigationen" i dine indlæg.


Opgave 3

Opgave 3 forudsætter, at du har lavet opgave 6 (delicious), 7 (Libray Thing) og/eller 9 (Flickr)!

Tilføj widgets til din blog

Widgets er små, stand-alone applikationer der kan integreres i din blog
A widget is a stand-alone application that can be embedded into third party sites by any user on a page where they have rights of authorship (eg. a webpage, blog, or profile on a social media site),
Wikipediaopslag, Web widget

Der findes et væld af muligheder for at integrere Web 2.0 teknologier i din blog. Vi har her valgt efterfølgende widgets, der alle vil bidrage til at tydeliggøre din faglige profil.
De teknologier, vi har udvalgt, er desuden teknologier, der opbygger sociale netværk.
  • Delicious.
    For at kunne lave denne del af opgave 3 skal du have læst om delicious, samt lagt nogle bogmærker ind i din egen delicious. Hvordan du opretter en konto i delicious og starter på at lægge bogmærker ind, kan du se i opgave 6 - deliciousopgaven. Dernæst: Læg en delicious "sky" på din blog: En forklaring på, hvordan dette gøres, finder du i denne blog (Ries blog)
  • Library Thing.
    For at kunne løse denne del af opgave 3 skal du have læst om Library Thing (socialt bogkatalog) og opgaven i Libary Thing dernæst lægge du en Library widget på din blog på følgende måde- vælg fanebladet "More", find "1. Add a LibraryThing widget to your blog" og klik på "Make a standard blog widget". Kopier koden i feltet " Embed this widget" og sæt det ind i et " HTML/JavaScript" element (gadget) på din blog
  • Flickr.
    For at kunne løse denne del af opgave 3 skal du have læst om Flickr samt opgaven i Flickr. Dernæst:
    - læg billeder i Flick og lav evt. et sæt
    - lav et Flickr badge og sæt det ind i et " HTML/JavaScript" element (gadget) på din blog.

delicious.jpg
LibraryThing.jpg
FlickrBlog.jpg

Opgave 4

Blog om din proces. Indlæggene kan f.eks. som i opgave 2 indeholde dine overvejelser over din proces undervejs, f.eks. hvilke overvejelser gjorde du dig? Hvor var du i tvivl? Hvilke valg foretog du, og på hvilken baggrund hviler dine beslutninger? Hvordan synes du hjælpefunktionerne fungerer? Vil disse hjælpefunktioner være tilstrækkelige for din målgruppe som underviser?

Læs undervejs dine medstuderendes blogs og kommenter evt. deres indlæg.

Husk
Den sigende overskrift.
At tildele alle indlæg en "Etiket".

Opgave 5

Parvis, gensidig feedback på den faglige profil.