Print denne side

Om Wikis

En wiki er en hjemmeside hvor enhver ved hjælp af en browser kan oprette, vedligeholde og forfatte webdokumenter og websider i samarbejde med andre.
Wikipediaopslag: Wiki

Skønt opslaget "Wiki" har eksisteret i den danske Wikipedia siden 2006 og er redigeret mange gange er den danske tekst i skrivende stund ikke så omfattende, som det engelske opslag: Wiki, eng
Den engelske definition er dog heller ikke fyldestgørende, idet den adresserer teknologi og organisationsmæssig anvendelse og ikke dét, der er Wiki'ers væsentligste karakteristika, kollaboration. Her er Black, Delaney, Hayden og Fitzgerald's definition langt bedre:
A wiki enables documents to be written collaboratively, in a simple markup language using a web browser. A single page in a wiki website is referred to as a "wiki page", while the entire collection of pages, which are usually well interconnected by hyperlinks, is "the wiki". A wiki is essentially a database for creating, browsing, and searching through information. A wiki allows for non-linear, evolving, complex and networked text, argument and interaction.
Black, Peter; Delaney, Hayden; Fitzgerald, Brian (2007), Legal Issues for Wikis: The Challenge of User-generated and Peer-produced Knowledge, Content and Culture, 14, eLaw J., pp. 245
Mens et website normalt er opbygget med en nøje planlagt, hierarkisk struktur, der afspejler en målrettet kommunikation fra en organistaion (ejer) til en eller flere målgrupper (bruger), er en Wiki en ganske anden, langt mere kaotisk sag, hvor ejerskabet ikke længere klart kan defineres. Lidt spidsformuleret kunne man sige, at mens et website er informationsformidling, er en Wiki vidensdeling.

En af de større udfordringer ved brugen af en wiki er at få brugerne til at aflægge gamle vaner. Især "vedhæftede filer" synes at være næsten identisk med "deling"! Den vane skal dræbes fra første øjeblik en wiki tages i brug, ellers bliver wikien hurtigt blot en container for filer (transport af filer) og ikke et ægte samarbejdsredskab.

Videndeling udfordrer dog uddannelseslogikken, der grundlæggende bygger på en tilegnelsesmetafor, hvor det er den individuelle studerendes tilegnelse af stof, færdigheder og kompetencer, der er fundamentet og ikke evnen til at skabe viden sammen med andre gennem deltagelse (Dohn & Johnsen 2009, Sfard 1998). Selv om kollaboration ofte fremhæves som et mål for en aktivitet, er der for det meste tale om kooperation og ikke kollaboration.
Som illustrerenede case af denne påstand, se artiklen ‘I DON’T CARE DO UR OWN PAGE!’ (Grant 2009). Artiklen går i sin analyse lige til benet af problematikken og afdækker de centrale årsager til, at en Wiki er så vanskelig at få til at fungere i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Artiklens begrænsning er, at den ikke giver ideer til, hvad man skal gøre, men den indeholder en god afdækning af de områder, man bør overveje grundigt, inden man vælger at anvende en Wiki. Det er desuden værd at bemærke, at ønsket om kollaborativ læring faktisk fungerer i casen, når der er tale om layout og grafik! Det er kun, når det er teksten, der er tale om, at der ikke er nogen kollaboration. Det kunne måske være en øjenåbner at stille sig spørsmålet: hvorfor fungerer kollaborationen, når der er tale om layout og billedmateriale og ikke, når der er tale om tekst?
TabelGif.gif

Klik nederst i højre hjørne af
videoen (Watch on YouTube) for at
se den i større format.


se også Wikispaces' video tours
Mens Wiki teknologien således er relativ simpel, er den store udfordring arbejdsformen, også for underviseren. (se f.eks. Lund, Andreas og Smørdal, Ole: Is There a Space for the Teacher in a WIKI?).Det er uhyre vigtigt at underviseren gør sig overvejelser over, hvilke arbejdeopgaver, der egner sig til at blive løst kollaborativt. Ikke enhver gruppeopgave kan løses som kollaboration, og der kan opstå mange konflikter i samarbejdet de studerende imellem, hvis opgaven ikke er velegenet og introduceret med klare mål og eksplicitte forventninger til arbejdsformen. Det er centralt at skelne mellem kooperativ læring, kollaborativ læring og gruppearbejde allerede i opgaveudformningen:
  • kooperation – som indebærer en aftalt arbejdsdeling mellem gruppemedlemmerne.
    Deltagernes arbejdsfunktioner er efter aftale forskellige, og der foretages også en aftale vedrørende hvilke afsnit den enkelte deltager står for. Eller en egentlig
  • kollaboration – hvor opgaven henholdsvis projektrapporten bliver til gennem fx processkrivning,
    hvor en deltager starter op, og siden overlader udkastet til en anden, som tager over. Inden for denne form resulterer den givne feedback også i løbende gennemgående ændringer, således at slutresultatet er udtryk for en fælles genuin arbejdsproces.
Kilde: Simon B. Heilesen og Jørgen Lerche Nielsen: Farvel til den ”privatpraktiserende” lærer? I: Tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse (ISSN 1603-5518), 2. årgang, nr. 5, 2005, 1

Undervejs i forløbet er håndteringen af lærerrollen også en vigtig faktor for et læringsmæssigt resultat. Ofte ser man projekter, hvor wikier defineres som "elevernes eget rum" eller "lærerfrit område". Det er en stor misforståelse. Adskillige erfaringer viser, at kun hvis læreren er deltager i processen som vejleder eller mentor, får studerende et læringsudbytte ud af aktiviteten i wikien.

Også ganske små ting har betydning for samarbejdsformen. F.eks er anvendelsen af diskussionsfunktionen central. Anvendes "diskussion" til vurdering og korrektion, er der lagt gift for samarbejdets ligeværdighed ved at indføre et magtelement. Vurdering er et udtryk for magt, og studerende vil meget ofte reagere negativt, hvis andre elever positionerer sig i forhold til hinanden ved at vurdere medstuderende, eller de vil holde sig tilbage for netop ikke at positionere sig og skrive ligegyldige ting som: "Jeg synes det er fint". På den anden side udgør "diskussion" en glimrende mulighed for at lære at reflektere over en tekst og debattere dens udforming. Wiki arbejdsmåden er på sin vis modsat det, vi er vant til. Karakteristisk er nemlig at
  • Wikisiden - der jo er tilgængelig på nettet så såre den er oprettet - er altid på samme tid er færdig og undervejs
  • rettelser foretages direkte på siden og diskuteres derefter - ikke omvendt. Skulle diskussionen munde ud i, at den oprindelige tekst var at foretrække, anvende "historik" funktionen til at rulle ændringen tilbage.

Som nævnt er teknologien relativ simpel, især hvis man vælger en Wiki med WYSIWYG funktionalitet, og vil man arbejde kollaborativt er en Wiki den bedst egnede teknologi til opgaven. Vil man derimod lave et hierarkisk opbygget website eller en dokumentsamling, findes der bedre teknologier til opgaven. Eksempler på gode teknologier til dette formål er
  • pbWorks (der før var en Wiki, hvilket også fremgik af navnet: pbWiki, men nu mere ligner et Learning Management System (LMS), hvor filer let kan uploades og vedhæftes, og hvor der kan opbygges en hierarkisk mappestruktur)
  • Google.docs glimrende samarbejdsteknologier, hvor det er let at arbejde kooperativt.

Karakteristisk for at arbejde "The Wiki Way" er, at "The focus is on the community itself rather than on the individual learner" (Holmes, Tangney, FitzGibbon, Savage, & Mehan, 2004).

The Wiki Way


Ser man på funktionaliteten i en Wiki-side, så består den af 4 basisfunktionaliteter (se ill):
selve wikisiden (artiklen): "Page", en diskussionsside: "Discussion", hvor kommunikationen om siden foregår, en historikside: "History" med mulighed for at sammenligne forskellige versioner af siden samt vælge enhver version, som den, der skal vises samt en : "Notify me".

"History" funktionaliteten giver også mulighed for at se, hvem, der har bidraget til Wiki siden, samt hvad de har bidraget med. Ligesom den giver mulighed for at vende tilbage til en tidligere versions af siden.

WikiFaneblade.jpg


Det bedst kendte eksempel på en Wiki er Wikipediaen, og opgaven til dette tema er derfor at bidrage til Wikipediaen. Som med alle andre opgaver, er det vigtigt for en underviser at have personlige erfaringer med arbejdsformen, inden man stiller studerende opgaver.
TabelGif.gif
Cunningham.jpg
Den første Wiki, WikiWikiWeb blev udviklet i 1994 af Ward Cunningham, hvis egen definition på en Wiki er: "a wiki is the simplest on-line database that could possibly work.” (in Leuf, B., & Cunnignham, W. (2001). "The wiki way: Quick collaboration on the web." Boston: Addison Wesley).
Foto: Lis Faurholt

Lærerrollen i collaboarativt arbejde

Lærerrollen (mere generelt): Bo-Kristensen, Mads & Schelde, Herluf: "Skriften på skærmen - om underviserens kompetencer i online miljøer", Sprogforum nr. 28, 2006
En lille, letlæst artikel, der peger på tre centrale kompetencer en online underviser bør beherske.
Underviseren må:
  • sikre, at den enkelte kursist bliver set
  • sikre en høj grad af kontekstualisering
  • bruge sproget til at skabe tilknytning


Links til undervisningseksempler


Danske:

Engelske
Portal med undervisningseksempler: EDUCAUSE portal

Valg af Wiki

Egne erfaringer er det vigtigste, men det kan også være en hjælp at se på andre Wiki projekter eller læse yderligere litteratur om Wikis i undervisning. De fire vigtigste områder at tage stilling til er:
  • hvilke features er der brug for? Her er "small is beautiful" et godt princip at have i baghovedet. Jo flere funktionaliteter, der er i en wiki, jo sværere er den at sætte sig ind i. Den bedste wiki er ikke en, der kan alt, men en der kan præcis det, man har brug for
  • hvilke it forudsætninger har brugerne? Er forudsætningerne små, er WYSIWYG et must
  • prisen: der er mange gratis wikier at vælge imellem. Betalingswikier giver ofte øgede muliger for ændring af layout, større variation i rettighedstildeling, reklamefri sider, mere serverplads. Endelig er det også muligt selv at hoste wikier
  • support: findes der gode hjælpefunktioner i wikien, er der aktive brugerforums, er der tutorials på nettet, og hvilke ressourcer har man selv til support.

Sammenlign forskellige wikiteknologier
Der findes rigtig mange Wiki teknologier og dermed mange valg, der skal træffes, inden man går i gang. Det er selvfølgelig uoverkommeligt at afprøve alle, men Wiki Marix giver en god hjælpende hånd. Det er dog udelukkende funtionaliteterne, Wiki Matrix hjælper med. De didaktiske tanker, der er afgørende for, hvilke funktionaliteter, man ønsker, er der ikke hjælp til i Wiki Matrix.

Tutorials til Wikispaces.com
Wikispaces' video tours
TeacherTube: Tutorial: Basic Wikispaces Editing (søg på wikispaces for flere tutorials på TeacherTube)
Wikispaces in Education Tutorial

Litteratur


West, James A. & West, Margaret L. (2008): "Using Wikis for Online Collaboration: The Power of the Read-Write Web"
(Jossey-Bass Guides to Online Teaching and Learning)
En glimrende all round bog skrevet af forfattere med solid praksiserfaring. En must have for undervisere, der vil arbejde med wikis

Linda Schwartz, Sharon Clark, Mary Cossarin, and Jim Rudolph: Educational Wikis: Features and selection criteria, International Review of Research in Open and Distance Learning,Volume 5, Number 1. ISSN: 1492-3831

Bryn Holmes, Brendan Tangney, Ann FitzGibbon, Tim Savage, Siobhan Mehan.: Communal Constructivism: Students constructing learning for as well as with others.
Centre for Research in IT in Education, Trinity College Dublin, Ireland.

Penelope Eckert, Shelley Goldman, Etienne Wenger: The School as a Community of Engaged Learners

EDUCAUSE: Wikibased collaborative learning

Pedagogical Potential: dossiers technopédagogiques


Tjek disse materialer (litteratur):
Dohn, Nina Bonderup og Johnsen, Lars (2009): "E-læring på web 2.0, kap. 8, Samfundslitteratur

Sfard, A. (1998). On two metaphors for learning and the dangers of choosing just one. Educational Researcher, 27(2), pp. 4-13.

Grant, Lyndsay : ‘I DON’T CARE DO UR OWN PAGE!’ A case study of using wikis for collaborative work in a UK - secondary school by , in Learning, Media and Technology, Vol 34, No 2, June 2009, 105 - 11.